Moderne funkisvilla på en ny udstykning i Nibe.
Villaen er designet med fokus på rene linjer og et enkelt arkitektonisk udtryk, hvor en grådæmpet mursten er kombineret med smalle naturbehandlet trælister.
Centralt i boligen ligger køkkenalrummet, der er udformet med en løftet tagkonstruktion. Dette giver en større loftshøjde i rummet og muligheden for at have lysbånd placeret højt oppe under loftet. Lysbåndene og de store vinduespartier ud til terrassen giver et fantastisk flot lys i køkkenalrummet. De store vinduesåbninger skaber en god forbindelse mellem opholdsrummene og den sydvendte baghave samt terrasse.